Kurser - LOF Ringsted

LOF Ringsted

Viden i bevægelse

Forældrematematik

...

Der er forældre, der gerne vil hjælpe deres børn i matematik, men som ikke helt kan huske matematikken.

Nu tilbydes undervisning i forældrematematik inden for alle matematiske områder i folkeskolen.

Emner, vi f.eks. kan arbejde med, er:

Plus, minus, gange, dividere, regneregler, brøkregning, afrunding, potens, kvadratrod, måleenheder, ligninger, uligheder, andengradsligning, reduktion, koordinatsystem, funktioner, procent, rente, valuta, sandsynlighed, vinkler, geometriske begreber, rumfang, målestoksforhold, tid, hastighed.

I vil få mulighed for at arbejde meget individuelt, da I jo er på mange forskellige niveauer, og jeres barn går formentlig heller ikke på samme alderstrin. I kan selvfølgelig samarbejde alt, hvad I vil.

Undervisningen begynder mandag, den 19. februar og vil foregå på en af Ringsteds skoler.

 

Til forældrematematik vil vi benytte hjemmesiden E-mat (www.emat.dk).

I E-mat kan man på forskellige niveauer træne de fleste emner, der er behov for i folkeskolen. Og man kan træne det på alle niveauer indenfor folkeskolen.

Jeg kan som lærer sende opgaver til kursusdeltagerne, og kursusdeltagerne kan også selv sammensætte opgaverne. Opgaverne er selvrettende, så man får tilbagemelding straks. Man kan også vente med at få tilbagemeldingen til hele sættet er lavet.

Der er mulighed for at øve tabeller på forskellige måder, og der er mulighed for at arbejde med et emne adaptivt. Det vil sige, at svarer man rigtigt på nogle spørgsmål, vil spørgsmålene stille og roligt blive sværere og sværere. Svarer man forkert på nogle spørgsmål, så vil opgaverne blive nemmere. Så sikres det, at man arbejder på det niveau, der svarer til den enkelte kursist.

Til mange af opgaverne er der opgavehjælp og videohjælp.

Derudover er der også min hjælp :)

  • Nummer 181010 - Forældrematematik
  • Start 19.02.18 kl. 18:00-19:40
  • Underviser(e) Henrik F. Larsen
  • Adresse Benløse Skole, Præstevej 19, 4100 (kort)
    EDB nr. 67
  • Lektioner 20,00
  • Priser
    Almen   DKK 650,00
Dato Tid Sted Underviser(e) Kort
19.02.2018 18:00-19:40 Benløse Skole Henrik F. Larsen Kort
26.02.2018 18:00-19:40 Benløse Skole Henrik F. Larsen Kort
05.03.2018 18:00-19:40 Benløse Skole Henrik F. Larsen Kort
12.03.2018 18:00-19:40 Benløse Skole Henrik F. Larsen Kort
19.03.2018 18:00-19:40 Benløse Skole Henrik F. Larsen Kort
09.04.2018 18:00-19:40 Benløse Skole Henrik F. Larsen Kort
16.04.2018 18:00-19:40 Benløse Skole Henrik F. Larsen Kort
23.04.2018 18:00-19:40 Benløse Skole Henrik F. Larsen Kort
30.04.2018 18:00-19:40 Benløse Skole Henrik F. Larsen Kort
07.05.2018 18:00-19:40 Benløse Skole Henrik F. Larsen Kort

Underviser

Henrik F. Larsen

Henrik har musik på linje fra Haslev Seminarium og har guitar som hovedinstrument. Han har undervist i musik i folkeskolen gennem 17 år og har undervist i guitar i aftenskolen (LOF) gennem ti år.